Døden

Døden 

Jeg vil gerne indrømme at jeg er rigtig bange for at dø. Når jeg går i seng er jeg bange for at jeg ikke vågner op og at jeg er død om natten. Jeg er bange for at blive kørt ned, jeg er bange for at nogle jeg kender dør. Jeg er i det hele taget meget betaget af døden, dvs. jeg tænker alt for meget på den end jeg burde. Når jeg tænker på døden og tænker videre ind i emnet får jeg det både fysisk og psykisk dårligt. Det jeg er mest bange for er at jeg på et tidspunkt forsvinder og at jeg ikke kommer tilbage som et normalt menneske. Jeg er bange for at jeg ikke er parat til at dø og at jeg ikke er afklaret med det. Jeg er bange for at jeg har en lille bitte dødsangst, men som jeg har snakket med nogle i min familie om så går man altså nogle perioder i livet igennem hvor man er bange for at dø, og jeg tror bestemt at jeg har sådan en periode i øjeblikket, for ikke at sige i et godt stykke tid nu. Jeg er bange for at jeg ikke for nået de ting jeg gerne vil opleve. 

Jeg er bange for hvad det er for en verden jeg efterlader og hvordan den udvikler sig. Er der overhoved nogen der vil være kede af det når jeg dør? Jeg ville ønske at jeg kunne udrette noget stort som alle ville huske mig for, for jeg er bange for at jeg bare bliver glemt. Jeg er bange for at jeg bare bliver endnu en dem der bare bliver overset når jeg engang ligger på kirkegården. Jeg ville ønske at jeg bare kunne få 200 år mere at leve i (mit udseende skulle dog ikke være 200 år gammelt!) Jeg ville ønske at alle var udødelige og at alle kunne dø når de ikke selv ville leve mere.

For lidt over 1 år siden døde en af mine veninder, jeg spillede musik med. Den periode efter kunne jeg ikke sove om natten, jeg græd og havde det bare rigtig dårligt, jeg kan desværre huske det hele som var det i går. Jeg havde svært ved at trække vejret og jeg var totalt rastløs og det var en jeg spillede musik med. Så kan jeg ikke undgå at tænke hvordan det er at miste en fra sin familie. Hvad når dem man elsker overalt på jorden dør?

Hvis jeg skal være hel ærlig tror at jeg vil gå fuldstændig ned i nogle måneder! Jeg er bange for at jeg for en depression eller noget i den stil. Jeg er også bange for hvordan jeg reagere, bliver jeg vred eller føler jeg at det var min skyld, eller hvad gør jeg? Måske bliver jeg lidt af det hele.   

Det er også de forkerte tidspunkter jeg tænker over det, nemlig når jeg skal sove. Det med at ligge inden man skal sove og tænke på når man engang ikke er her mere, det er ikke særlig fedt. Jeg har lavet et projekt i skolen 2 gange om døden og jeg ved egentligt ikke hvorfor. Men ligeså meget jeg er bange for døden synes jeg også at den er spændene og interessant at beskæftige sig med.

Jeg håber bare på at jeg dør når jeg er gammel og grå og at jeg er helt afklaret med at nu er det i orden af forlade jorden, for nu har jeg oplevet det jeg skulle. 

Sarah :*