Reality Tjek!

Reality Tjek! 

I går var det sidste skoledag, en fest og fejring på mange måder. Jeg var selvfølgelig glad og positiv da jeg var i skole. Men efterhånden som timerne gik, fik jeg øjnene op for hvilket sted det egentligt var, at jeg befandt mig. Jeg befandt mig på grænsen til min fremtid. Jeg indså at jeg pludselig skulle give slip på en masse ting og en masse minder som jeg i løbet af de sidste 10 år havde fået. Det var som om at jeg pludselig fandt mig selv kiggende ned på det liv jeg havde opbygget indtil nu. Jeg så min fortid og min barndom langsomt forsvinde og blive til noget som jeg vil kunne se tilbage på når jeg er grå og gammel. Jeg måtte stoppe op for, at finde mig selv stående på en bro. På den ene side var min fortid. Det sted hvor det hele startede, det sted hvor jeg følte mig tryg. På den modsatte side er det sted, jeg er på vej hen og som jeg er bange for. Det er et sted hvor jeg kommer til at skulle overskride nogle grænser og indse at jeg ikke længere kan sidde fast i det mønster jeg igennem de sidste ti år trygt har siddet i. 

Jeg må give slip på nogle ting og nogle menesker, som føles så hjerteskærende, at det er som om at det ingen ende vil tage. Jeg er tvunget til at miste min kontrol og mit overblik for det jeg har nu og kaste mig ud i en ændring i dagligdagen som lige nu føles uoverskuelig. Jeg tror, at det jeg er mest bange for er, at tiden går for hurtig og at jeg ikke længere er i stand til, at følge med. 

Sarah