Den Såkaldte "Facade"
Jeg tror, at det var i 7. eller 8. klasse at jeg skrev om, at have en facade. I går kom jeg til, at tænke på hvad det egentlig var, at jeg havde skrevet i min novelle dengang.
Jeg skrev netop om den opfattelse man får af omverdenen når man bl.a. ser ud på bestemte måder. Ergo skrev jeg om, at ens ydre ikke altid, viser ens sande jeg.
Jeg skrev bl.a. at hvis man så en businessman med hovedtelefoner på, ville man rundt regnet skyde på, at han hørte klassisk musik.
Den anden mand havde derimod piercinger, tatoveringer og hanekam, man ville umiddelbart gætte på, at han hørte rock eller heavy metal musik. Men selvom, at begge deres facader afspejlede noget bestemt, ja så betød/betyder det altså ikke, at personligheden og det indre matchede/matcher.
Jeg har selv erfaret efter en periode med nitter, hættetrøjer, mørkt tøj og kraftig sort makeup hvordan man kan skille sig anderledes ud, helt uden egentlig af være meget mere anderledes end alle andre. Det var en periode i mit liv, som jeg nu er tanknemlig for, at jeg har gået igennem. For jeg føler, at jeg har lært en masse ting af det
Jeg har selv oplevet velfungerende mennesker som udadtil var perfekte. Som havde en perfekt familie og en god omgangskreds, men som indeni havde det forfærdeligt. For som oftest når man har personlige problemer, så putter man en maske på for, at skjule hvordan man egentligt har det. Det er netop her, at man sætter den såkaldte "facade" op.
Hvis jeg skal være ærlig synes jeg, at det er et problem, det at vi har en facade. For det kan tit være svært af skelne mellem hvis facade, der er den oprigtige og det er tit svært at gennemskue om den person man ser, virkelig er den som vedkommende selv giver udtryk for.
Det skal virkelig ikke lyde som en kliché! Men jeg synes derfor også at det er ultra ultra vigtigt, at man ihvertfald prøver ikke at bedømme andre mennesker på deres udseende, eller rygter der florere om dem.
Den eneste måde man lærer folks sande jeg på, er simpelhen, at lære dem af kende.
Sarah :*
